Klimavenlige gravsten i ler på vej

Langt de fleste gravstene er lavet af granit. En stor del af granitten kommer fra Indien og Kina. Det er dyrt på klimakontoen – så hvorfor ikke gøre noget andet? Den tanke fik en lokal stenhugger til at tænke i andre baner. Siden har han allieret sig med en designer, og sammen har de skabt gravstenene ’Timestone’ af ler, der er langt mere bæredygtige. De er taget i brug på kirkegårde her på Skiveegnen.